Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Eksportrådet inviterer til markedsbesøg i Berlin

Hvis man som dansk virksomhed drømmer om at udvide til det tyske marked, tilbyder Eksportrådet nu en enestående mulighed for at lære mere om markedet og skabe et tysk netværk.
Hvis man som dansk virksomhed drømmer om at udvide til det tyske marked, tilbyder Eksportrådet nu en enestående mulighed for at lære mere om markedet og skabe et tysk netværk.

I forbindelse med modeugen i Berlin arrangerer Eksportrådet markedsbesøg for danske virksomheder, der ønsker at udbygge deres kendskab til det tyske marked. Markedsbesøget vil bestå af en række oplæg med mulighed for at netværke med blandt andet salgsagenturer og organisationer såsom Show & Order og Ethical Fashion Show.

Tyskland er den største aftager af dansk tekstil og mode uden for vores egne nationale grænser. Ud af en samlet udenlandsk omsætning på 60 procent, står det tyske marked for de 52 procent. Det anslås derudover, at efterspørgslen på dansk mode vil stige yderligere de kommende år som følge af en stabiliseret tysk økonomi.

Prisen for at deltage i markedsbesøget er 23.375 DKK. Der kan dog være et 50 procents nedslag i prisen, hvis man er støtteberettiget via Eksportrådets markedsbesøgs-ordningen.

Prisen inkluderer:

  • Koordinering af besøgsprogram
  • Opsætning af møde, rundvisninger og oplæg
  • Efterfølgende rapport om turens udbytte

Transport til og fra Berlin samt overnatning og forplejning under besøger er derfor for egen regning. Lokal transport under besøget samt tolkning vil blive efterfaktureret.

Tilmelding eller yderligere spørgsmål skal rettes eksportrådgiver Eva Sønnichsen via evason@um.dk eller på +49 30 50 50 21 23.