10.12.14
Danskerne ønsker sig bløde julegaver
Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv står tøj og sko øverst på danskernes ønskeliste i år.Når danskerne i disse dage deler deres ønskelister ud til familie og venner, er det tøj og sko, der står øverst. Ifølge Dansk Erhvervs analyse er det specielt blandt unge og voksne, at sko og bløde pakker hitter. Det skriver detailfolk.dk.
”Tøj, sko og bøger er de største hits på danskernes ønskeseddel til jul i år – skarpt forfulgt af oplevelser, gavekort og elektronik,” siger Dansk Erhvervs markedschef Lone Rasmussen til detailfolk.dk.
I konkrete tal viser analysen, at det er hver tredje danske mand og kvinde, der ønsker sig tøj og sko, mens det næsten er hver anden ung, der håber på at finde tøj eller sko under juletræet.
Kilde: Detailfolk.dk.