Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Textilwirtschaft: Bread & Butter flytter adresse

Det toneangivende tyske mode- og tekstilmedie Tekstilwirtschaft beretter nu også, at Bread & Butter messen i Berlin ikke bliver til noget i januar 2015 – i hvert fald ikke i Tempelhof.
Det toneangivende tyske mode- og tekstilmedie Tekstilwirtschaft beretter nu også, at Bread & Butter messen i Berlin ikke bliver til noget i januar 2015 – i hvert fald ikke i Tempelhof.

Ligesom Sportswear International har Textilwirtschaft været i kontakt med flere af Bread & Butters resterende udstillere til januar 2015-messen. Udstillerne fortæller, at de er blevet ringet op af Bread & Butters salgsfolk og har fået at vide, messen er aflyst.

Det afviser messedirektøren Karl-Heinz Müller imidlertid overfor Textilwirtschaft:

”Det passer ikke,” siger han kort og godt til det tyske medie.

LÆS OGSÅ: “Bread & Butter afviser at være lukket”

Textilwirtschaft vurderer, at gunden til, Müller ikke vil bekræfte en aflysning er, at han måske arbejder på at finde et mindre venue end den enorme, tidligere lufthavn – Berlin Tempelhof – som messen plejer at finde sted i.

At nogle af udstillerne har modtaget en besked om aflysning kan i så fald skyldes, at det nye messevenue ikke har plads til samtlige de 200 udstillere, der havde tilmeldt sig Bread & Butter, da den stadig skulle løbe af stablen i Berlin Tempelhof.

LÆS OGSÅ: “Amputeret Bread & Butter overlever i Berlin”

Textilwirtshaft spekulerer i, om den meddelelse til offentligheden, som Karl-Heinz Müller har sagt, er på vej, vil indeholde nyt om en ny officiel lokation for Bread & Butter i januar 2015.

Karl-Heinz Müller har tidligere på ugen meldt ud, at det ikke hænger sammen økonomisk at leje sig ind i den enorme Berlin Tempelhof, når det kun kunne lade sig gøre at fylde en enkelt udstillingshal.

Så sent som i sommer fyldte Bread & Butter fem udstillingshaller i Berlin Tempelhof.

Kilde: textilwirtschaft.de