Ny dansk webshop vil gøre pels tilgængeligt
Den nye danske webshop Furbazaar.com vil ændre den traditionelle tilgang til pels og den måde, man køber det på.Selv om Furbazaar.com kun har været i luften i små to måneder, er visionerne store. Ikke alene vil den nye webshop være et alternativt til de gængse pelsbutikker, Furbazar vil også være de største indenfor pelsdistribution og -salg i verden.
”Vores målsætning er at sælge alverdens pelsprodukter i forskellige prisklasser til forbrugere verden over – og vi vil være størst,” siger Søren Bjerremand Rosenmaj, der sammen med tre andre unge iværksættere har stiftet FurBazaar.
Med 1400 varenumre er Furbazaar da også allerede den største europæiske pels-webshop målt ud fra sortiment – og med spæd kundebase i USA er der også potentiale for international vækst.
”Med syv forskellige mærker og 1400 varenumre indenfor pelsmode, -accessories og -living breder vi os ud over mange produktkategorier, for at gøre det muligt for alle at eje lidt pels. Derudover skal pels skal ikke kun være store, dyre pelskåber, for det kan sagtens også være en mere prisoverkommelig pude eller en nøglering,” siger Søren Bjerremand Rosenmaj.
Fra offline til online
Der er dog nogle udfordringer i at skulle konkurrere med de traditionelle pelsbutikker, hvor kunderne fysisk kan opleve og røre ved det luksuriøse materiale.
”Der er ingen tvivl om, at vi skal nedbryde nogle barrierer med online pelssalg. Mange kunder er vant til, at pelssalg foregår gennem en fysisk butik, hvor man kan røre ved pelsen og mærke kvaliteten. Vi tror dog på, at onlinekøb er vejen frem – også i pelsindustrien.
For at imødekomme kunders mulige betænkelighed har vi valgt at fokusere meget på kundeservice, så vores kunder føler sig trygge ved at købe igennem Furbazaar. Ud over fuld returret sørger vi derfor for at have en god dialog, hvor kunder eksempelvis kan spørge til pelsen, målene eller pasformen ved ethvert produkt,” siger Søren Bjerremand Rosenmaj og understreger, at netop dialogen har været en nøglefaktor i webshoppens gode start.
International pels-gæst
Som en del af Furbazaars fremmarch har webshoppen også inviteret den internationale pelsblogger Samantha de Reviziis også kaldet ‘Lady Fur’ til showroomet i Hedenssted. Formålet er at hun skal være med til at eksponere Furbazaar og dets brand- og produktportefølje samt besøge lokalområdets minkfarme.
Med mere flere tusinde følgere på tværs af sociale medier er ‘Lady Fur’ en nøgleperson i den internationale pelsbranche – både på B2C- og B2b-markedet.