Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Børnetøjskoncernen Joha har vokseværk

Joha A/S, der ud over sit signaturbørnetøj producerer til alle alderklasser, kunne i sit seneste regnskab melde om fremgang i koncernresultatet efter skat. Ledelsen betegner regnskabet som tilfredsstillende.

Joha A/S har offentliggjort sit regnskab for 2013/2014 med afslutning 30. april 2014. Resultatopgørelsen for 2013/2014 viser et koncernresultat efter skat på 11,3 millioner kroner mod en bundlinje på 10,8 millioner kroner året før. Bruttofortjenesten steg til 34,8 millioner kroner i 2013/14 fra 33 millioner kroner året før.

Koncernens hovedaktivitet består af produktion og salg af tøj til babyer, børn, teenagere og voksne, og administrerende direktør Michael Frølund Johansen anser resultatet for tilfredsstillende.

Joha A/S havde ved regnskabsårets udgang en egenkapital på knap 40 millioner kroner. I regnskabsåret 2014/2015 forventer ledelsen et uændret aktivitetsniveau og et positivt driftsresultat.

Joha A/S har 36 ansatte og ligger i Sunds ved Herning.

Kilde: Dansk Mode & Textil