Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Otte brands vil forhøje mindstelønnen for Cambodjas syersker

H&M, Inditex og seks øvrige internationale modevirksomheder skriver i et brev til Cambodjas regering, at de er villige til at betale mere i løn til de ansatte på landets tøjfabrikker.
H&M, Inditex og seks øvrige internationale modevirksomheder skriver i et brev til Cambodjas regering, at de er villige til at betale mere i løn til de ansatte på landets tøjfabrikker.

Efter at tusindvis af ansatte i Cambodjas tøj- og tekstilsektor i sidste uge demonstrerede for en forhøjelse af mindstelønnen melder nogle af verdens største modebrands nu ud, at de er klar til at betale mere.

Otte internationale modevirksomheder har i fællesskab sendt et brev til den Cambodjanske regering, hvori de skriver under på, at de er villige til at betale mere for tøj lavet i Cambodja. Brevet kommer midt i en fagforeningskampagne, hvor kravet er en forhøjelse af den månedlige mindsteløn fra 100 US dollars til 177 US dollars.

LÆS OGSÅ: ”Nye massebesvimelser i Cambodja”

”Arbejdere i alle produktionslande har ret til en retfærdig leveløn. For at sikre dette, forventer vi en sikker, rummelig og konsekvent anvendt national kollektiv overenskomstforhandling mellem de legitime parter på arbejdsmarkedet,” står der blandt andet i brevet, som er underskrevet af virksomhederne C&A, H&M, Inditex (Zara), N Brown Group, Tchibo, Next, New Look og Primark.

”Som ansvarlige virksomheder muliggør vores indkøbspraksis betalingen af en rimelig løn og højere lønninger vil blive afspejlet i vores priser,” lyder det videre i brevet, som H&M har offentliggjort på deres hjemmeside.

Seneste lønkonflikt kostede fire livet

Det er langt fra første gang, at forhandlinger om lønnen for de ansatte i Cambodjas tøj- og tekstilindustri udmønter sig i demonstrationer.

Omkring årsskiftet kulminerede urolighederne, da fire demonstranter blev skudt og dræbt af politiet i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Dengang blev urolighederne udløst, da mindstelønnen blev forhøjet fra 80 US dollars om måneden til de nuværende 100 US dollars, mens fagforeningerne dengang krævede en stigning til 160 US dollars.

LÆS OGSÅ: ”Fire fabriksarbejdere dræbt i Cambodja”

Læs hele brevet, som de otte internationale brands har sendt til den cambodjanske regering her.

Kilder: H&M, Women’s Wear Daily, Fashion United.