Her er CIFFs endelige messedatoer
Det bliver den 1. til 4. februar, CIFF slår dørene op til vintermodemessen 2015.CIFF åbner 1.til 4. februar 2015 med en udvidet Crystal Hall, samt udvidet og bedre plads til Sleek + Style Setters Bella Center. Det skriver CIFF i en pressemeddelelse til FashionForum.
Samtidigt tages Forum i brug til en helt ny selektiv Mens collections + lifestyle platform. Kurateret af teamet bag CRYSTAL HALL.
”Datoerne er lagt så optimalt som muligt med start en søndag, som dermed giver mulighed for 3 hverdage, mandag tirsdag og onsdag. Hverken fredage efter kl.14 eller hele lørdagen har været optimale i meget lang tid. Derfor starter vi søndag for primært Skandinavien og de tidlige ugedage for internationale gæster,” skriver CIFF i pressemeddelelsen.
”Med den nye destination i Forum og målrettede datoer har vi fået en særlig og efterspurgt mulighed for at åbne et helt nyt koncept med cool og lækker indretning, international segmentering samt CIFF’s dynamiske og professionelle services overfor udstillere og indkøbere samt pressen,” skriver CIFF endvidere.
Ambitionen er intet mindre end at skabe Europas førende og bedst kuraterede Mens collections + lifestyle destination.
Nye såvel eksisterende brands fra Forum der matcher ind i det nye koncept vil blive informeret og udvalgt af teamet bag Crystal Hall for at skabe det rette og mest relevante mix.
Starworks group med base i London/NY/LA vil stå for den internationale promovering i samarbejde med CIFF’s global relations team.
Samtidigt med udvidelsen af messerne introduceres en helt ny concierge service over for VIP gæster der besøger de 2 messer i København.
”Dette gør vi for at sikre at tiden udnyttes optimalt og professionelt med fokus på at øge flow’et af indkøbere og presse mod de udstillende brands, men også for at vi på samme tid har mulighed for at give vores gæster en endnu bedre og mere indgående oplevelse af København. Fashion, food og design,” slutter CIFF.