Oplev nye bæredygtige materialer
Danish Fashion Institute inviterer til gratis oplæg om AW15-sæsonens nyheder i det bæredygtige materialebibliotek – The Fabric Source.Hvilke bæredygtige alternativer hitter i øjeblikket? Hvor giver det mening at bruge mælkefibre, cellulose eller rekonstrueret polyester?
Danish Fashion Insitute inviterer indenfor til dette efterårs første NICE Session og stiller skarpt på bæredygtige materialer i AW15-kollektionen.
Det er det italienske sourcing house, C.L.A.S.S., der lægger vejen forbi København den 22. september. Her vil materialeekspert Giusi Bettoni introducere paletten af nye bæredygtige materialer, som i øjeblikket hitter rundt om i verden og samtidig give en introduktion til, hvor man med fordel kan begynde at introducere den nye generation af fibre. Hun har tidligere arbejdet sammen med modehuse som Giorgio Armani, Gucci og Paul Smith.
LÆS OGSÅ: ”Økobomuld eller genbrugs-polyester – Besøg Nordens største grønne materialebibliotek”
Arrangementet vil samtidig markere sæsonstart i The Fabric Source, der er Danish Fashion Institutes bæredygtige materialebibliotek. Det er også starten på efterårets række af NICE Sessions, som er gå-hjem-møder med fokus på bæredygtighed.
Hvor: Design Society, ”Linsen” (2. sal), H.C. Andersens Boulevard 27, København V.
Hvornår: Mandag d. 22. september, kl. 16-18 (der serveres kaffe/te fra kl. 15.45).
Tilmelding: Skal ske senest fredag d. 19. september med emnefeltet ”NICE Session” til RSVP@fabricsource.dk.
Arrangementet er gratis og henvender sig primært til designere og sourcing-ansvarlige, men er åbent for alle interesserede.