Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Discount-dagligvarebutik udvider med egen tøjserie

Den tyske discountkæde Lidl vil satse på modetøj. Derfor lancerer de nu en ny, moderne tøjkollektion.
Den tyske discountkæde Lidl vil satse på modetøj. Derfor lancerer de nu en ny, moderne tøjkollektion.

Snart kan man finde blandt andet bikerjakker i kunstlæder og boulché-jakker til 199 kr. på hylderne i discountgiganten Lidl. En ny slim fit-modeserie er nemlig på vej til dagligvarebutikken. Det skriver epn.dk.

Det er særligt det nye fokus på mode, der trækker kunderne til og som da også har gjort, at tekstiler alene er steget med op omkring 40 pct. i forhold til sidste år og gjort varegruppen til den største andel af Lidls omsætning næstefter madvarer, oplyser Jacob Rasmussen, som er indkøbschef på nonfood-delen af Lidl Danmark.

”Jeg må indrømme, at der før var en vis ’nutids-forskel’, hvor tøjet var meget præget af det tyske marked, men vi er blevet meget mere fashion-orienterede i vores udtryk og har fokus på god kvalitet,” siger han til epn.dk.

Nonfood-indkøbschefen er slet ikke i tvivl om danskerne vil tage Lidls discount-tøj til sig, såvel som vi forbrugerne har taget tøj fra andre discount-kæder til sig.

”Vi tiltrækker mange flere modeprægede kunder end tidligere. Vores tøj, sko og andre tekstiler er blevet mere moderne. Eksempelvis har vi taget sejlersko ind i vores sortiment, fordi det er på mode for tiden. Det ville vi aldrig have gjort før i tiden,” pointerer han og fortsætter:

”Vi har nok haltet lidt, når det kommer til snittet. Vi har aldrig haft slim fit for eksempel, men det introducerer vi nu til både mænd og kvinder. Det er noget, vi kommer til at se mere og mere til,” afslutter han.

Kilde: epn.dk