Modeugen indefra: Maxjenny!
CPHFW SS15. Maxjenny! har hentet inspiration til den kommende kollektion i et gammelt fotografi fra 1960’ernes Paris.Sommeren er over os – og det samme er Copenhagen Fashion Week. I denne og næste uge bringer FashionForum en stribe interviews med aktører fra den danske modebranche – både dem, der afholder modeshow og dem, der er på messerne. I dag er det showdebutant Maxjenny.
Hvilke fordele mener du, der er ved at holde show?
Da jeg udelukkende arbejder med store farverige mønstre, er det vigtigt at vise, hvor nemt det er at bruge de enkelte styles individuelt. Det kan hurtigt blive for meget at blive præsenteret for en kollektion som min, når den hænger på et tøjstativ, hvor alt blandes sammen. Når man, til et show, hiver de enkelte styles frem, og ser dem stå for sig selv, opnår man en wow-effekt.
Hvad frygter du mest, og hvad gør dig nervøs op til et show?
Alt skal gå op i en højere enhed, for at alt kan blive perfekt. Intet andet er acceptabelt. Naturligvis håber jeg også, at alle de ’rigtige’ mennesker kommer, da man arbejder meget hårdt for, at det skal lykkes.
Hvilken erfaring har du gjort af at holde show?
Erfaringen indtil videre er, at det kræver mange menneskers ekspertise og involvering at holde show. Hvis man ikke synes, at man har det, skal man nok ikke tage skridtet. Jeg har et fantastisk godt samarbejde med Diva Models, med modeller der alle har kant, hvilket jeg synes er usædvanligt. Derudover har jeg et fantastisk team af assistenter på forskellige områder, som får det hele til at gå op i en højere enhed.
Hvilket modeshow har gjort størst indtryk på dig nogensinde – og hvorfor?
Jeg ser egentlig ikke danske modeshows, da jeg altid arbejder på standen på samme tid. Jeg har dog set Victor og Rolf, Jean Paul Gaultier, Chanel og Sonia Rykiel, som jeg synes, er de mest spektakulære shows, som alle byder på ’fest’.
Hvad har inspireret dig til SS15-kollektionen?
Startskuddet blev et gråtonet fotografi, jeg fandt sidste jul, da jeg sorterede en masse billeder fra min fars tid i Paris i 1960’erne. Billedet viser folk stående på række på en gade omkring Saint Germain de Pres, mens de læser Le Figaro. Et øjebliksbillede af et virkeligt og roligt øjeblik som er totalt usædvanligt i denne digitale og hektiske tid.
Jeg løftede alle farverne fra billedet i fire lag, og jeg vidste, at jeg så kunne forskyde dem en lille smule, hvilket fik billedet til at vibrere. Billedet voksede frem, og det afspejler Paris, tid, rytme, digital teknik, rejse og bevægelse. Efter at have gjort dette var de seks andre prints enkle at tegne frem.
Bruger du meget energi på at lave showpieces og hvorfor?
Mine styles er i sig selv bærbare showpieces. Almindelige showpieces synes jeg faktisk ikke er så interessante, da alle reelt set kan lave showpieces. Udfordringen ligger i at lave brugbare og salgbare showpieces.
Følg med i de kommende uger, hvor du blandt andet kan møde David Andersen, Munthe, A Question Of, Freya Dalsjø og mange flere.