30.07.14
ICC vinker farvel til tre direktører
DK Company har overtaget fire mærker og fire direktører fra IC Companys. Tre af dem bliver der sagt farvel til.Der bliver skåret gevaldigt ned i direktørposterne hos DK Company efter deres overtagelse af IC Companys’ fire mærker InWear, Part Two, Martinique og Soaked in Luxury. Hele tre ud af fire direktører fra IC Companys-divisionen skal fratræde deres stillinger, skriver Dansk Mode og Textil.
Mens Claus Graversen fortsætter som retaildirektør for de fire tilkøbte mærker, tages der afsked med direktørerne Peter Fabrin, som har stået i spidsen for IC Companys Mid Market-division, samt Per Ellison og Jesper Häckert Møller.
Ifølge koncerndirektør i DK Company Jens Poulsen er formålet at bringe DK Companys ejere tættere på de nye tilkøbte virksomheder og butikskæden Companys, forklarer han til Textuelt.
Kilde: Dansk Mode og Tekstil