Tilbagegangen fortsætter hos Marks & Spencer
For 12. kvartal i træk daler salget i den britiske kæde af stormagasiner. Implementeringen af et nyt website får en del af skylden.Den mere end 100 år gamle britiske stormagasinkæde Marks & Spencer har tilbagegang for 12. kvartal i træk.
Salget faldt med 1,5 pct. inden for non-food-kategorien, og den nedgang skyldes især børnesygdomme i forbindelse med implementeringen af Marks & Spencers nye website. Ser man alene på onlinesalget var tilbagegangen nemlig hele 8,1 pct.
Adm. direktør i kæden Marc Bolland kalder resultatet for skuffende men tilføjer:
“Vi har set en vedvarende fremgang inden for området mode, selvom det – som ventet – havde betydning for salget, at det nye M&S.com.site skulle falde på plads.”
Ifølge Børsen lød forventningen til omsætningen i seneste regnskabsår, der sluttede marts 2014, som udgangspunkt på 12,5 mia. pund. Dette blev dog senere revideret ned over to omgange, og omsætningen landede på 10,3 mia. pund.
Marks & Spencer-aktien falder tirsdag eftermiddag 1,4 pct. til 4,2 pund på børsen i London.