Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Ny chef for Norden hos Unlimited Sports Group

Sportsvirksomheden Unlimited Sports Group henter ny Chef for Norden og Balitikum med erfaring fra blandt andre Nike, Reebok og Adidas.
Sportsvirksomheden Unlimited Sports Group henter ny Chef for Norden og Balitikum med erfaring fra blandt andre Nike, Reebok og Adidas.

Unlimited Sports Group ansætter Bo Castmo som ny Chef for Norden og Baltikum. Han kommer til at skulle varetage virksomhedens ekspansionsplaner i Norden og Baltikum, skriver virksomheden i en pressemeddelelse til FashionForum.

“Jeg ser rigtig meget frem til – sammen med den øvrige organisation – at opbygge og videreudvikle forretningsomfanget for Unlimited Sports Group i regionen. Vi er eksempelvis i gang med ekspansionsplaner på flere europæiske markeder, hvor blandt andet Norden og Baltikum er i fokus,” siger Bo Castmo om ansættelsen.

LÆS OGSÅ: Nyt ansigt hos Femmes Régionales

Ifølge pressemeddelelsen har Bo Castmo erfaring fra lignende stillinger fra sports- og modebranchen med ansættelser i blandt andet Nike, Reebok, Adidas Group og Esprit i bagagen, hvor han har haft ledende stillinger med ansvar for wholesale og retail både i Norden og internationalt.

Unlimited Sports Group har hovedkontor i Amsterdam og omsætter, efter eget udsagn, for omkring tre mia. kr. om året. Virksomheden distribuerer 16 varemærker i Europa, ejer fire retailkæder med totalt 272 butikker og har omkring 2000 ansatte.