Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Stem nu: Eva Kruse nomineret til Årets Københavner

Så er afstemningen til den sidste IBYEN-pris, Årets Københavner, i gang. På FashionForum synes vi bestemt, du skulle give din stemme til modebranchen.
Så er afstemningen til den sidste IBYEN-pris, Årets Københavner, i gang. På FashionForum synes vi bestemt, du skulle give din stemme til modebranchen.

Modebranchen er ikke just overrepræsenteret, når Politiken i år uddeler deres IBYEN-priser. Men! I kategorien Årets Københavner er Eva Kruse, adm. direktør for Copenhagen Fashion Week og Danish Fashion Institute (dermed selvfølgelig også for FashionForum), nomineret.

Årets Københavner er den sidste af de i alt syv IBYEN-priser, dagbladet uddeler, og den går til “en person, der har gjort noget særligt for vores fælles by. Eva Kruse er således nomineret for sit arbejde med den københavnske modeuge, skriver Politiken:

“Hun har formået at åbne den ellers lukkede modeuge op for den almindelige Københavner, samt dyrke og hjælpe landets unge designtalenter.”

Det er en jury, der har udvalgt de nominerede (som også tæller musikbibliotekar Lars Kjelfred, Zoo-direktør Bengt Holst, bager Lennart Ribers og Distortion-kapelmester Thomas Fleurquin), men nu er det op til læserne at stemme den endelige vinder ind på en førsteplads.

Så giv lige modebranchen – og direktøren for organisationen bag jeres favoritmodemedie FashionForum – en stemme med på vejen!

Du kan stemme lige her