Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Gant henter ny direktør fra Adidas

Efter 23 år hos tyske Adidas bliver Patrik Nilsson ny adm. direktør for mode- og sportsbrandet Gant.
Efter 23 år hos tyske Adidas bliver Patrik Nilsson ny adm. direktør for mode- og sportsbrandet Gant.

Efter 23 år hos Adidas siger Patrik Nilsson farvel til sin nuværende stilling som direktør for Adidas’ nordamerikanske division.

Nu venter der nye udfordringer, når han den 1. august 2014 overtager stillingen som adm. direktør for mode- og sportsbrandet Gant efter Dirk-Jan Stoppelenburg, som fratrådte stillingen i marts, skriver WWD.com.

“Gant har altid været et brand, der har været tæt på mit hjerte, og jeg finder dets historie spændende. Jeg ser frem til at give brandet et visionært lederskab og hjælpe til at skabe et fortsat stærkt brand og en stærk kultur sammen med mine nye kolleger,” siger Patrik Nilsson til FashionUnited om forventningerne til sin nye direktørpost.

Patrik Nilsson vil komme til at lede Gant på globalt plan og rapporterer til José Luis Duran, Gants bestyrelsesformand. Indtil 1. august er det sidstnævnte, der fungerer som konstitueret direktør i Gant.

“Gant er i dag et af ​​verdens førende brands inden for amerikansk sportstøj, og jeg er meget spændt på at byde velkommen til Patrik Nilsson som ny adm. direktør,” siger José Luis Duran til WWD.com og fortsætter:

“Med sin omfattende internationale erfaring og stærke viden i at opbygge og forfine førende ikoniske brands vil han komme med en vigtig ekspertise i salg, marketing og produktviden.”

I Patrik Nilssons gamle stilling hos Adidas tiltræder Mark King, som i øjeblikket er adm. direktør for Adidas’  undermærke Taylormade Adidas Golf.