03.04.14
Dansk Mode og Textil ansætter ny salgs- og udviklingschef
Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil har ansat den tidligere direktør i Pej gruppen, Morten Dybro, som salgs- og udviklingschef.Den 1. maj 2014 tiltræder Morten Dybro som ny salgs- og udviklingschef i Dansk Mode & Textil. Ansættelsen sker ifølge en pressemeddelelse fra organisationen som et led i DM&T’s fokus på at udvikle organisationens ydelser og tiltrække nye medlemmer.
“Morten har et fantastisk kendskab til netop vores branche. Det glæder vi os til at drage nytte af fremover,” lyder det fra Dansk Mode & Textils adm. direktør Thomas Klausen.
Ansættelsen markerer også en ambition om, at Dansk Mode & Textil skal brede sig til andre brancher – herunder sko-, livsstil- og interiørbranchen, siger Thomas Klausen.