Modebranchen gør op med trange kønsroller

FashionForum bringer i disse uger i samarbejde med KEA Design/Business en række artikler skrevet af studerende på forløbet KEA Communication Design. De studerende har arbejdet med journalistisk mode- og trendkommunikation, og opgaven bestod i at identificere og afdække en trend, som efterfølgende skulle foldes ud i en artikel målrettet FashionForum – her er resultatet. 

Af Daniel S. Bahrami

Det androgyne look har længe været en fast del af modebilledet, og det, der i begyndelsen blev anset som en forbipasserende trend, har nu slået dybe rødder. Med forbilleder som modellerne Agyness Deyn, Andrej Pejic og Erika Linder har tendensen udviklet sig til at være en stadigt mere integreret del af det moderne modebillede.

”Transseksuelles synlighed inden for mode kan være mere end blot en trend og i stedet blive en mere oplagt tendens. Den måde, de androgyne og transeksuelle modeller forandrer modebilledet, er meget lig, hvordan det så ud, da etniske modeller blev en del af det europæiske modebillede,” siger Philip Wakander, der er Ph.d i Fashion Studies.

Transeksuelle modeller er det nye sort

Transeksualitet er ikke længere en nyhed i modebilledet. I 2010 brugte modehuset Givenchy med stor succes og positiv omtale til følge den brasilianske transkønnede model Lea T i en af deres kampagner.

Men trenden er alligevel inden for de sidste par måneder begyndt at skabe overskrifter igen på mere kommercielle platforme, navnligt i forbindelse med den nye kampagne fra Barney’s New York, hvor stormagasinet har brugt hele 17 transeksuelle modeller.

Philip Wakander mener, at denne trend er en direkte afspejling af samfundsbilledet og en voksende tolerance over for minoriteter:

”Det androgyne, som længe har været en del af modebilledet, har udviklet sig til brugen af transkønnede. Det er et resultat af, at homoseksuelle har fået flere menneskerettigheder, og tolerancen afspejles oftere i modebilledet,” uddyber han.

Samfundet dikterer moden

”Fashion eksisterer aldrig adskilt fra samfundet, men er altid en integreret del af det. På grund af modens meget visuelle karakter, kan temaer og tendenser i samfundet styrkes og tydeliggøres gennem moden,” fortsætter han.

Lektor i mode- og trendteori på Kunstakademiets Designskole, Maria Mackinney-Valentin, ser også vores moderne samfund som stadigt mere tolerant over for alsidighed:

”Det er ikke kun transkønnede, vi ser flere af, men også fx ældre modeller, street-castede modeller osv. Det handler forhåbentlig om, at vi i samfundet som sådan oplever en tid, hvor vi prøver at være mere rummelige,” siger hun og fortsætter:

”Modeller har siden starten af det 20. århundrede repræsenteret et ideal, så det er positivt, hvis modebranchen kommer til at vise større variation i modellerne og dermed kan inspirere til et mere varieret skønhedsideal, også uden for moden.”

Negativ branding

Brugen af især politisk betonede trends kan dog også påvirke et brand negativt, hvis ikke det gøres korrekt. Philip Wakander mener, at udfaldet af sådan en kampagne kan gå begge veje:

”Det er interessant, at Barney’s i sin seneste kampagne i modsætning til Givenchy ikke blander de transkønnede modeller med cis-kønnede (ikke trans-kønnede, red.) modeller, men præsenterer dem i et særskilt forum,” siger han og uddyber:

“De har fået megen positiv opmærksomhed for at have anvendt transeksuelle i deres kampagne men også kritik, der lyder på, at det havde været bedre, hvis de ikke kun brugte transseksuelle i kampagnen, da det markerer, at de ikke er på samme niveau som de andre modeller og derved risikerer en distancering”

Om trenden kommer til Danmark er svært at sige, men flere af modelbureauerne har allerede modeller med et meget androgynt look.