Ny moderedaktør på New York Times
Vanessa Friedman skifter The Financial Times ud med stillingen som moderedaktør for New York Times.The Financial Times’ moderedaktør, Vanessa Friedman, forlader nu sin stilling til fordel for The New York Times, hvor hun som moderedaktør og -kritiker skal stå i spidsen for avisens dækning af global mode på alle platforme.
”Jeg er begejstret for at byde Vanessa velkommen til The New York Times. Hun er den perfekte journalist til at være vores førende stemme inden for global mode,” siger chefredaktør Jill Abrahamson ifølge The Business of Fashion.
LÆS OGSÅ: “Suzy Menkes skifter til International Vogue”
Vanessa Friedman vil allerede fra april overtage for Suzy Menkes, der for kort tid siden meddelte, at hun efter 25 år fratræder sin stilling som modekritiker på New York Times International og skifter til Condé Nast International som Vogues modekritiker og -reporter.
LÆS OGSÅ: “Prominente talere gæster Copenhagen Fashion Summit 2014”
Vanessa Friedman er også at finde blandt talerne ved årets Copenhagen Fashion Summit 2014, der afholdes i Operaen på Holmen den 24. april. Her vil hun igen sætte fokus emnet bæredygtig mode og det fælles ansvar som modebranchen deler.
Kilde: Business of Fashion