Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Premium-messen melder om stigende besøgstal

Berlinermessen melder om 20 pct. flere besøgende og især stigende interesse fra Østeuropa.
Berlinermessen melder om 20 pct. flere besøgende og især stigende interesse fra Østeuropa.

Premium-messen i Berlin fandt denne vinter sted for 23. gang – denne gang med 900 modemærker og 1500 kollektioner. Og det var noget, der behagede de besøgende, skriver Premium i en pressemeddelelse:

“Der er blevet sat ny besøgsrekord denne sæson, allerede på messens første dag – og igen om onsdagen.” I alt har man set en stigning på 20 pct. i antallet af indkøberbesøg (det fremgår ikke, hvor mange besøgende, der er tale om), og flere end 70 pct. af gæsterne var denne sæson fra udlandet – især så messen stigende interesse fra Østeuropa.

 “Det føltes, som det gjorde i 80’erne. Alle stande var fulde af folk og stemningen mindede mest om guldfeber,” lyder det fra Gabriele Frantzen fra det München-baserede agentur og accessories-mærke Best of 19, der blandt andet har agentur på danske Utzon.