New Generals om konkursen: Det var ikke nok at følge planen

I fredags så ledelsen bag børnetøjsmærket New Generals sig nødsaget til at træffe den tunge beslutning om at indgive konkursbegæring ved skifteretten. New Generals’ adm. direktør Majbrit Weidemann fortæller her om baggrunden for den beslutning og om den lange, men forgæves kamp for at skaffe den nødvendige kapital til selskabet.

Kan du forklare, hvad der gik galt, siden I har måttet indgive konkursbegæring?

”Vi har startet en virksomhed op med et for smalt et kapitalgrundlag. Vi startede op og var så arrogante, at vi troede, at det skulle vi nok klare på grund af vores stærke koncept. Jeg troede tidligere, at bundlinjen var det vigtigste for en virksomhed, men nu er jeg tilbøjelig til at mene, at det snarere er cash-flowet, der er afgørende. Der er simpelthen ikke nogen, der har været villige til at smide kapital i virksomheden.

LÆS OGSÅ: ”Danske New Generals er gået konkurs”

Man har brug for endnu mere kapital i branchen i dag, fordi vilkårene har forandret sig. Vi hænger stadig fast i en stor forbrugskrise, hvor butikkerne ikke kan sælge, som de plejede at gøre. I detailleddet har mange ikke kunnet gøre andet end at køre med flydende udsalgsperioder året rundt. De tjener ikke penge i samme omfang, og det falder tilbage på os.

Derudover har vi som en del af vores koncept produceret økologisk og i høj kvalitet. Det er dyrt, og det er kunderne måske ikke villige til at betale for.

Endelig så er det også et spørgsmål om, hvor lang tid, man vil blive ved med at kæmpe, og den tid er gået for os. Hele denne her kapitalsøgning har suget energien ud af os. Det har simpelthen været for hårdt.”

Hvad burde I – i bagklogskabens lys – have gjort anderledes?

”Hvis vi går nogle skridt tilbage, så ville vi ikke have kunnet spare os til at klare det fremadrettet. Vores forretningsplan har fra begyndelsen været baseret på at opbygge et stærkt brand, som så kunne skaffe den kapital, der kunne drive det fremadrettet. Vi har ikke brugt formuer på markedsføring, men tværtimod lavet det hele selv. Vi ligger heller ikke inde med store usolgte varelagre, så det er ikke mange penge, vi kunne have hentet.

Men hvis jeg skulle drive New Generals videre i dag, så ville jeg gentænke mit koncept. Jeg ville Ikke komme med to kollektioner om året og køre det på den traditionelle måde. Jeg tror, at fx NOOS (Never Out Of Stock, red.) kunne være vejen frem i forhold til at få kunderne til at betale en højere pris.

LÆS OGSÅ: ”Flere modehuse satser på NOOS”

Jeg er dog ikke i tvivl om, at havde vi fået kapitaltilførsel, så kunne vi have sparket den her virksomhed ud over stepperne – der har ikke manglet interesse for brandet,” siger Majbrit Weidemann med henvisning til, at New Generals, efter blot et par år på markedet, har forhandlere i 20 lande.

I oktober 2013 meldte I ud, at jeres plan var at åbne 32 nye butikker i Kina inden for de næste fem år. Hvilken rolle har den del af forretningen spillet i forhold til konkursen?

”Det var medvirkende. Vi var overbeviste om, at den aftale måtte gøre det interessant at tilføre os kapital. Vi troede, at det kunne give os den kapital, vi skulle bruge. Vi har arbejdet på kapitaltilførsel i årevis, men vi troede, at potentialet i Kina-aftalen ville kunne generere kapitaltilførsel.

Vi har hele tiden fået beskeden: ’Kom tilbage, når I tjener penge’ – Og det til trods for, at vi har haft en vækst på over 300 pct. mellem vores sæsoner. Vi har ikke nået break even endnu, men det havde vi heller ikke budgetteret med at nå på det her tidspunkt.”

Hvordan vil afviklingen af New Generals forløbe nu?

”Medarbejderne er afskediget i tide – vi har jo set det her komme. Det er kun ledelsen, der står uden løn og det har vi gjort i hele 2013. De eneste, der taber penge på det her, er ejerkredsen.

Det har også været et mål for os at nå at levere sommerkollektionen til dem, som har betalt. Det har vi gjort, og aktiviteten i virksomheden er stoppet helt nu.”

Hvad skal du foretage dig nu?

”Jeg nyder faktisk ikke at vide det. Jeg har været selvstændig erhvervsdrivende i 20 år, og lige nu føles det faktisk rigtig befriende ikke at vide, hvad der skal ske.”