Et halvt år efter Rana Plaza-ulykken - sådan står det til

Den 24. april 2013 er gået over i historien som dagen, hvor den værste ulykke i tøjbranchens verdenshistorie indtraf. I en forstad til Dhaka styrtede fabrikskomplekset Rana Plaza sammen og kostede 1.129 mennesker livet, mens et uvist antal blev invaliderede.

I dag er det præcis et halvt år siden, og FashionForum samler i de kommende dage op på situationen i Bangladesh. Her først en overordnet gennemgang af, hvad der egentlig er sket det seneste halve år.

Hvad skete der?

Lidt før kl. 9 om morgenen onsdag den 24. april kollapsede fabriksbygningen Rana Plaza. Allerede dagen før blev der opdaget revner i bygningen, og de ansatte blev evakueret. De blev dog gennet tilbage ind i bygningen efter kort tid, da en ingeniør angiveligt havde tjekket og godkendt bygningens tilstand.

Årsagen til kollapset skyldtes ifølge avisen Daily Star formentlig flere forhold: oprindeligt var bygningen konstrueret til forretninger og kontorer og ikke fabrikker med tunge, vibrerende maskiner. Desuden havde den oprindeligt fire etager høje bygning fået tilføjet yderligere fire etager, mens en femte var ved at blive bygget. Der var ikke givet tilladelse til de ekstra etager.

Endelig var jorden under Rana Plaza særligt ustabil, idet grunden tidligere var en dam, som efterfølgende blot var blevet fyldt op med skrald og jord.

Ejeren af fabrikken Mohammad Sohel Rana blev anholdt fire dage efter ulykken, da han angiveligt var på vej over den indiske grænse. I alt blev ni personer anholdt efter ulykken.

Hvem har betalt erstatninger?

Irske Primark og canadiske Loblaw, som var blandt de modevirksomheder, der fik produceret tøj på Rana Plaza, udbetalte som de første erstatninger til de berørte familier. For nylig har en international gruppe af NGO’er, fagforeninger, m.fl. med ILO (International Labour Organization) i spidsen afholdt møder i Geneve, hvor man har forsøgt at finde frem til en kompensationsmodel.

Blandt de virksomheder, som har forpligtet sig på at betale erstatning er Mascot, som er den ene af de to danske virksomheder, der fik produceret på Rana Plaza.

LÆS OGSÅ: ”Mascot betaler erstatning til efterladte i Bangladesh”

Den anden danske virksomhed er PWT Group, som står bag Texman, Wagner og Tøjeksperten. PWT har ikke tilsluttet sig gruppen af virksomheder, der vil betale erstatning.

Hvilke tiltag blev sat i gang for at forhindre fremtidige katastrofer?

Endnu mens murbrokkerne var ved at blive fjernet, blev en række initiativer – danske såvel som internationale – sat i værk.

På europæisk plan blev den juridisk bindende virksomhedsaftale Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh konstrueret. I alt har over 100 modevirksomheder nu tilsluttet sig aftalen – heriblandt H&M, Inditex og C&A samt de seks danske virksomheder: Bestseller, IC Companys, DK Company, Coop Danmark, Dansk Supermarked og PWT Group.

Aftalen, som løber over de næste fem år, er udarbejdet af en koalition af bangladeshiske og internationale fagforeninger med IndustryALL og UNI Global Union i spidsen.

Sikkerhedsaftalen er juridisk bindende og forpligter modevirksomheder, der sourcer fra Bangladesh, til at øge brand- og bygningssikkerheden på Bangladeshs tøjfabrikker.

LÆS OGSÅ: ”Bangladesh: H&M og Zara underskriver sikkerhedsaftale”

Amerikanske modevirksomheder som Gap, Walmart og Macy’s er i stedet gået med i initiativet Alliance for Bangladesh Worker Safety. En aftale, som er blevet kritiseret for ikke at være ligeså ambitiøs og forpligtende som den europæiske Accord.

LÆS OGSÅ: ”Kritik af amerikansk Bangladesh-plan”

Herhjemme er regeringen og den danske tøj- og tekstilbranche gået sammen om en såkaldt partnerskabsaftale for ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh. Aftalen, der både fokuserer på arbejdstagerrettigheder og -sikkerhed, grøn(nere) produktion og øget gennemsigtighed i forsyningskæden, er ikke en juridisk bindende aftale.

Endelig er der gennem både EU og Bangladeshs regering igangsat yderligere initiativer.

LÆS OGSÅ: ”EU på vej med nyt Bangladesh-initiativ”

Hvad nu?

De forskellige internationale aftaler er efterhånden ved at være på plads, og det egentlige arbejde med at tjekke fabrikkerne skal nu i gang. Ifølge Accordens officielle hjemmeside er ambitionen, at alle fabrikker, som producerer til de virksomheder, der har sat signatur på aftalen, skal være tjekket inden april 2014. Der er pt. tale om mere end 1.600 fabrikker.

Hvad ellers?

Tøjindustrien i Bangladesh har siden ulykken været præget af tilbagevendende strejker og demonstrationer. Nogle har handlet om sikkerhedsforholdene på fabrikkerne, men i den seneste tid har fokus været på forhandlingerne om en ny minimumsløn, som skal fastlægges i næste måned.

Fagforeningerne i Bangladesh har krævet en stigning i mindstelønnen fra den nuværende månedsløn på 3.000 taka (ca. 206 kr.) til 8.000 taka (ca. 542 kr.), men iagttagere forventer, at den nye mindsteløn vil ende på ca. 5.000 taka.

Kilder: BBC, Daily Star, New York Times, DIEH, WWD