Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

H&M spørger kunderne: Hvem skal have en halv milliard?

Kunder og ansatte skal stemme om, hvilke projekter H&Ms Conscious Foundation skal støtte.
Kunder og ansatte skal stemme om, hvilke projekter H&Ms Conscious Foundation skal støtte.

Rent vand, styrkelse af kvinders rettigheder, beskyttelse af naturressourcer, uddannelse eller bekæmpelse af fattigdom.

Det er de fem valgmuligheder, som H&Ms ansatte og kunder kan stemme på online fra i dag. De tre projekter, som opnår flest stemmer vil blive udvalgt til at modtage sammenlagt 500 mio. svenske kr. over de kommende år.

Pengene kommer fra H&Ms Conscious Foundation og vil blive brugt i partnerskab med tre verdensberømte hjælpeorganisationer. Det skriver H&M i en pressemeddelelse.

Demond Tutu og Sir Richard Branson i ekspertgruppen

”Det er vores ansvar at gøre en positiv indvirkning på de samfund, hvor H&M opererer. Nu inviterer vi vores medarbejdere og kunder til at fortælle os, hvad de synes, ​​H&M Conscious Foundation bør støtte. Det vil guide os til at forstå, hvilke områder, der er af størst betydning for en stor gruppe af mennesker over hele verden,” siger Karl-Johan Persson, der er CEO i H&M og medlem af bestyrelsen i H&M Conscious Foundation.

De fem projekter er inspireret af FNs ”2015-mål”, og udvalgt af en såkaldt ekspertgruppe bestående af blandt andre ærkebiskop og Nobelpris-modtager Desmond Tutu, Virgin-grundlæggeren Sir Richard Branson og professor ved Stockholm Universitet Johan Rockström.

Man kan afgive sin stemme indtil den 29. okt. på: makeadifference.hm.com