Robbie Williams' modemærke begæret konkurs
Robbie Williams herretøjlinje ’Farrel’ nåede kun lige at blive to år, inden mærket igen forsvandt fra markedet.Kun de færreste nåede at stifte bekendtskab med den tidligere Take That-sangers tøjlinje, inden Robbie Williams i mandags måtte indgive en frivillig konkursbegæring. Sådan skriver Telegraph.co.uk i dag.
Herrelinjen blev lanceret i september 2011 med navnet ’Farrel’, der stammer fra Robbie Williams bedstefar, Jack Farrel.
Farrel dukkede for seks uger siden op med en pop up-shop i Covent Garden, men butikken nåede ikke at ligge der mere end halvanden måned, inden den måtte lukke igen, og personalet og designerne blev øjeblikkeligt afskediget.
Ben Dickens, tidligere designdirektør hos Burberry, blev hyret til at hjælpe med kollektionen, og Robbie Williams skriver i en pressemeddelelse, at han sætter stor pris på designerens hjælp, og at han vil savne samarbejdet i fremtiden. Derudover takker popstjernen for den store opbakning hos både pressen og de internationale forhandlere.
Kilde: Telegraph.co.uk