Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Det nye kuld: Trine Kristoffersen

Future of Fashion: Mød de dimitterende designere fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og TEKO på FashionForum i hele juli. Og se videoerne fra showet.
Future of Fashion: Mød de dimitterende designere fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og TEKO på FashionForum i hele juli. Og se videoerne fra showet.

Med en baggrund i beklædningshåndværket, føltes det naturligt at fortsætte i designregi. Trine har talent for at designe og kreere, og hendes stærke visuelle designs emmer af omtanke og kvalitetsbevidsthed.

Inspirationen henter hun i teori eller historisk materiale, hvorved hun formår at skabe et visuelt univers, som hun kan udfolde sig i, og som hun efterfølgende undersøger og udvikler i overflader, former og funktioner.

”Det er meget vigtig for mig at skabe en stærk energi og en stærk karakter, som det gennemgående i min kollektion.”

Trine har valgt at bruge sin Master på at udmærke sig i Fashion Accessories. Hendes to store passioner er godt håndværk og inkorporeret bæredygtighed, og hun føler hertil at netop disse to elementer mangler påaccessories-grenen i modebranchen.

LÆS OGSÅ: Det nye kuld: Tine Winther Rysgaard

Samtidig finder hun det vigtigt at bevare æstetikken, og hun vil for alt i verden ikke gå på kompromis. Det er med denne tanke, at hun udfordrer sig selv som designer og i sit design DNA, hvor hendes passioner skal stå i naturlig kollaboration med hendes personlige og konceptuelle æstetik.

”At skabe produkter som holder æstetisk, men også at arbejde med at gentænke bæredygtighedsbegrebet, for så på den måde at skabe konstante produkter.”

Med sans for detaljer, ambitioner om godt håndværk, en grundholdning om bæredygtighed og solide designs, har Trine Kristoffersen skabt sig et godt fundament i modebranchen.

Dimittendshow 2013: Trine Kristoffersen, KADK:

Kontakt Trine Kristoffersen her:
trinekristoff@gmail.com