Optakt til modeugen: Carmakoma
NEDTÆLLING: Copenhagen Fashion Week er lige om hjørnet. FashionForum har talt med en række af spillerne bag. Følg med hver dag og se, hvordan den danske modebranche forbereder sig til begivenheden.Lennart Eklund Ahlgren, International Sales Manager, Carmakoma
Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week?
– Jeg sørger for, at alle vores kunder og fremtidige kunder bliver informeret omkring alle de forskellige tiltag, som Carmakoma vil have klar under modemessen.
Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?
– Jeg vil være at finde på vores stand i Bella Center. Der vil jeg vil tage imod alle vores besøgende under modemessen og give dem et indblik i Carmakomas fantastiske univers – og vores Spring/Summer 14 kollektion.
Hvad skal I have ud af Copenhagen Fashion Week?
– Vi skal vise hvilke muligheder, der er at finde i Carmakomas univers for de indkøbere, som kommer fra hele verden. På den måde vil vi udvide interesseren for Carmakoma på det internationale marked.
Hvad er din bedste modeugeoplevelse nogensinde?
Det var, da jeg som 18-årig var på modemesse første gang i København. Det var en helt fantastisk oplevelse, og jeg vidste allerede dengang at jeg ville arbejde i denne branche resten af mit liv. I dag er mode ikke længere kun mit arbejde, men også en del af min livstil.
Hvorfor deltager du i Copenhagen Fashion Week?
– Jeg deltager personligt, fordi Carmakoma er repræsenteret på modemessen og fordi, at jeg elsker at følge med i denne fantastiske branche, som modebranchen er. Jeg mener samtidig også, at det er meget vigtigt at støtte op omkring den danske modeuge, hvor dansk mode får muligheden for at vise sig frem på den internationale scene.
Hvilke salgstiltag forbereder du i forbindelse med modeugen?
– Igen i år holder Carmakoma et event under modeugen i Bella Center. Det gør vi for at tydeliggøre den stigende interesse, der er for modetøj i plus size, over for indkøbere og pressen.
Hvordan vil I imødekomme nye indkøbere under Copenhagen Fashion Week?
– Vi har en hel klar strategiplan for hvilke kunder, som vi ønsker skal forhandle Carmakoma og vil inden modeugens begyndelse sende disse kunder en masse inspirerende marketingsmateriale og derved gøre dem nysgerrige på at ville vide mere om firmaet Carmakoma.
Hvilke andre salgstiltag er der i forhold til, at arbejde med et plus size brand?
– Der stadig så mange muligheder i dette segment, da der slet ikke har været nok fokus på fashion til denne målgruppe. Den måde som Carmakoma er kommet med nye idéer til dette segment har sikret en meget stor international anderkendelse – og dette bliver vi bekræftet i hver eneste dag.