Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Optakt til modeugen: Agency V

NEDTÆLLING: Copenhagen Fashion Week er lige om hjørnet. FashionForum har talt med en række af spillerne bag. Følg med hver dag og se, hvordan den danske modebranche forbereder sig til begivenheden.
NEDTÆLLING: Copenhagen Fashion Week er lige om hjørnet. FashionForum har talt med en række af spillerne bag. Følg med hver dag og se, hvordan den danske modebranche forbereder sig til begivenheden.

Nadine Sanchez, Senior PR Consultant, Agency V

Hvad er hovedårsagen til, at du deltager i Copenhagen Fashion Week? 

– Agency V organiserer og afholder flere shows og events under Copenhagen Fashion Week. Og så er det en god mulighed for, at møde nogle af ens udenlandske kunder, som kommer til København for at opleve fremvisninger og messer. København er stadig den vigtigste marketing- og forretningsplatform for os i Skandinavien. Her kan vores designere vise deres arbejde frem til alle vigtige skandinaviske butikker og magasiner såvel som europæiske og amerikanske nøglespillere. Vi elsker at høre redaktørerne sige: “Vi har allerede set denne kollektion i København,” når vi inviterer til vores pressedage i enten New York eller Berlin.

Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week?

– Det er en ugelang proces for mig, som består af en masse møder, telefonopkald og flere og flere (og flere) gæstelister! Dette kombineres med soya lattes og Direktørsnegle fra bageren.

Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?

– Jeg planlægger min tid rigtig godt. Jeg står for vores show-organisering – bl.a. Henrik Vibskov og Soulland – og skal også mødes med vores kunder. Men jeg vil altid være åben for og nysgerrig omkring nye ting. Måske kommer jeg til at opdage den nye Henrik Vibskov? Afslappede øjeblikke er også vigtige. Jeg elsker at spankulere rundt på Gallery-messen i Forum om lørdagen, når alle shows er overståede, eller deltage i shows hvor designerne er venner og bekendte, som tilfældet er med Han Kjøbenhavn.

Hvad er din vigtigste funktion under Copenhagen Fashion Week?

– Som Senior PR Consultant er min vigtigste funktion, at vores designeres shows forløber problemfrit og får den helt rigtige pressedækning.

Hvad er din bedste modeugeoplevelse nogensinde?

– Jeg elsker modeshowsne i København på grund af den lokale opbakning og begejstringen for designerne, som man kan mærke efter hvert show. Jeg husker specielt Henrik Vibskovs SS13-show, som vi afholdt i en lille park uden for Forum: Vi havde over 1000 gæster, som alle sad i den varme sommerbrise og så showet. Efterfølgende kom flere journalister over og fortalte mig, hvor speciel en oplevelse det havde været. Der er helt klart øjeblikke, som man kun husker med en følelse af fornøjelse.