Det nye kuld: Alexander Katchen Sehested
Future of Fashion: Mød de dimitterende designere fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og TEKO på FashionForum i hele juli. Og se videoerne fra showet.Skindjakker, skæve silhuetter, guldkæder, sigøjnerassociationer og sportslige referencer. Han ønsker at skabe kontraster i sine designs, og konstellationen mellem flot håndværk og mismatchede størrelser skaber stærke udtryk, og beskueren bliver nødt til at kigge en ekstra gang.
Alexander Katchen Sehested designer som hovedregel herretøj, og inspirationen findes i kontrasterne, som man ser i kulture, funktioner og fortællinger. Inspirationen udtrykkes og visualiseres i et show af en kollektion, og dechifreringen af de enkelte dele skaber et billede, hvor både fortællingerne og funktionerne danner et helt nyt og gennemtænkt look.
”Mit afgangsprojekt er et godt eksempel på hvad jeg gør mig i, da jeg her blander romaernes kultur med sportstøj”.
LÆS OGSÅ: Det nye kuld: Anna Margareta Falk
De nye indgangsvinkler og perspektiver som Alexander Katchen Sehested indarbejder i sine styles, er egenskaber, som han vil bruge i modebranchen. Han prioriterer funktionalitet og signalværdi på højde med historiefortællingen, hvor detaljerne skaber looket og tøjets funktioner gør det brugervenligt for kunden.
”Jeg har altid været meget opmærksom på mit tøjs behagelighed, detaljer og funktioner”.
Alexander Katchen Sehested arbejder innovativt og ambitiøst, han tænker ud af boksen, og han vil ud i verden med sit herretøj.
Dimittendshow 2013: Alexander Sehested Katchen from DK:
Kontakt Alexander Katchen Sehested her:
ajks31@hotmail.com