05.07.13
Henrik Vibskov tilbage med overskud på bundlinjen
Den danske modevirksomhed Henrik Vibskov har efter et år med millionunderskud atter sorte tal på bundlinjen i 2012.Henrik Vibskov har netop offentliggjort regnskab for 2012, og efter et enkelt år med rød bundlinje er den danske små-avantgardistiske modevirksomhed tilbage på rette spor med et nettoresultat på 464.000 kr. mod et underskud på -1,1 mio. kr. i 2011.
Henrik Vibskov oplyser ikke omsætning men forlod 2012 med en bruttofortjeneste på 3,5 mio. kr. mod 2,7 mio. kr. året inden.
Egenkapitalen er ligeledes forbedret gennem det seneste år. Her har man lagt knap en halv million til reserverne, der nu tæller 2,7 mio. kr.
Det har ikke været FashionForum muligt at fange virksomhedens ledelse til en kommentar.