03.07.13
Dansker i spidsen for stor tysk modekoncern
Tidligere BTX-chef bliver ny CEO for Broadway Nyc Fashion.42-årige Mikael Hansen er ansat som ny CEO i den Hamborg-baserede modevirksomhed Broadway Nyc Fashion.
Den danske CEO’s hovedfokus bliver vækst og udvikling af brandet Broadway Nyc Fashion. Derudover vil han lægge vægt på at udvikle og styrke koncernens forretningsaktiviteter i Fjernøsten yderligere.
Mikael Hansen har mange års international erfaring fra modebranchen i Danmark, hvor han tidligere har arbejdet som Brand Director, COO og CEO for modevirksomheder i både Danmark (senest BTX Group) og Hong Kong.
I BTX bestred Mikael Hansen blandt andet posten som divisionsdirektør for Young Division i Kolding. Her havde han det overordnede ansvar for mærkerne Gestuz og Ichi foruden Frank Q.