Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Alt for damerne hyrer ny chefredaktør

Efter afskeden med tidligere chefredaktør Camilla Frank i april, har Egmont Magasiner nu annonceret, hvem der fremover skal stå i spidsen for det store ugeblad til kvinder.
Efter afskeden med tidligere chefredaktør Camilla Frank i april, har Egmont Magasiner nu annonceret, hvem der fremover skal stå i spidsen for det store ugeblad til kvinder.

Alt for Damerne sagde i april farvel til chefredaktør Camilla Frank, der har besiddet posten siden 2009. Nu annoncerer det store danske ugemagasin, at Tina Nikolaisen overtager stolen som chefredaktør. Det skriver Alt for damerne.

Tina Nikolaisen har tidligere været vært på TV 2 Go’ Morgen Danmark og Basta, og har siden 2011 haft sit eget tv-produktionsselskab. Videre har hun arbejdet som politisk journalist på Jyllands-Posten og som journalist og vært på TV2 Nyhederne.

Magasinchef i Egmont Monica Bundgaard ser frem til at byde den nye chefredaktør velkommen.

“Alt for damerne har i generationer spillet en central rolle i danske kvinders liv og er det stærkeste brand og det største annoncemedie blandt ugeblade til kvinder. I spidsen for det skal stå en fagligt dygtig, stærk og sympatisk person, som kender målgruppen og kan bidrage til bladets udvikling og synlighed. Sådan en person er Tina,” siger Monica Bundgaard, magasinchef i Egmont Magasiner.

Tina Nikolaisen tiltræder sin nye stilling den 1. september 2013.