Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

To personer omkommet i cambodjansk fabrikskollaps

Det er ikke engang tre uger siden en kollaps på en tøjfabrik i Bangladesh kostede 1.127 mennesker livet. Og nu er den gal i Cambodja.
Det er ikke engang tre uger siden en kollaps på en tøjfabrik i Bangladesh kostede 1.127 mennesker livet. Og nu er den gal i Cambodja.

Kun to uger efter at en fabrik i Bangladesh styrtede sammen og dræbte 1.1000 arbejdere, kollapsede taget på en cambodjansk skofabrik i går. Indtil videre er to omkomne fundet i ruinerne, oplyser The Guardian.

Det er Wing Star Shoes-fabrikken i Kampong Speu-provinsen, der kollapsede, da en del af cementloftet gav efter – angiveligt fordi der blev opbevaret tungt udstyr på øverste etager.

Ifølge The Guardian var 50 arbejdere fanget i de sammenstyrtede bygninger.

”Vi arbejdede normalt, da murbrokker og jernstykker pludselig faldt ned over os,” lyder det fra en tilskadekommen 25-årig medarbejder til The Guardian.

Tøjindustrien er Cambodjas største eksportindustri, og i fjor blev der eksporteret varer for mere end 23 mia. kr. til Europa og USA.

Der arbejder ca. 500.000 mennesker på flere end 500 tøjfabrikker i Cambodja.