Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Halvårsregnskab: Smartguy øger omsætningen med knap 40 pct.

Den danske onlineportal Smartguy, der driver virksomhed i en række europæiske lande, viser flot halvårsresultat.
Den danske onlineportal Smartguy, der driver virksomhed i en række europæiske lande, viser flot halvårsresultat.

Med en nettovækst på næsten 40 pct. i ser de første seks måneder af Smartguys forskudte regnskabsperiode flot ud.

Hos den 13 år gamle online modegruppe peger man på øget trafik og bedre konverteringsrater som årsag til stigningen.

Væksten på det danske marked udgjorde 21,7 pct. i perioden, mens omsætningen på de øvrige nordiske markeder (Sverige, Norge, Finland) steg med knap 127 pct. Væksten på de øvrige udenlandske markeder udgjorde 39,7 pct. trods et midlertidigt fald i omsætningen i Rusland som følge af en omlægning af logistikken til markedet.

Smartguy, der sluttede seneste regnskabsår med en omsætning på 340 mio. kr. og 8,6 mio. kr. på bundlinjen, har altså ifølge regnskabsmeddelelsen omsat for godt 222 mio. kr. i første halvdel af indeværende regnskabsår og fastholder forventningerne til hele året. Man satser altså på en nettoomsætning på 450 mio. kr. og et resultat (EBITDA) på mellem 15 og 30 mio. kr.