Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

BREAKING: Ulrik Garde Due trækker sig som direktør for Georg Jensen

Ulrik Garde Due træder tilbage som direktør for Georg Jensen efter mere end fem år på posten.
Ulrik Garde Due træder tilbage som direktør for Georg Jensen efter mere end fem år på posten.

Ulrik Garde Due har efter godt fem år valgt at fratræde sin stilling som adm. direktør for Georg Jensen. Han fortsætter som medlem i koncernens bestyrelse.

“Det har været en fantastisk oplevelse at lede Georg Jensen de sidste fem år. Virksomheden har gennegået en repositionering som har forynget brandets image og gjort forretningen rentabel. Holdet bør være meget stolt af disse præstationer,” lyder det fra Ulrik Garde Due i en meddelelse pr. mail, hvor han fortsætter: 

“Jeg har nået en professionel milepæl, og det er tid til at afdække nye og spændende eventyr. Jeg forstår og værdsætter Investcorps vision for brandet og ser frem til at forsætte mit arbejde som bestyrelsesmedlem og følge virksomhedens rejse mod nye markeder og mål.”

Georg Jensen blev i november 2012 overtaget af den internationale investeringsfond Investcorp, som også tidligere har ejet det amerikanske smykkeselskab Tiffany såvel som Gucci.

Fra formand for bestyrelsen David Chu og medlem af bestyrelsen Guy Leymarie lyder det sådan her:

“Bestyrelsen ønsker at anerkende Ulrik Garde Dues store bidrag. Vi agter Georg Jensen meget højt, og vi værdsætter Georg Jensen som et nationalklenodie. Vi ønsker at bringe de enestående traditioner for dansk design og dansk håndværk ud til et nyt og bredere publikum.”

Ulrik Garde Due assisterer ledelseskomiteen og bestyrelsen med at sikre en glat overgang.