Ny filmfestival om mode i København
Modeugen venter lige om hjørnet og det samme gør en række forskellige arrangementer, der forholder sig til moden og dens skabere. Som noget nyt kan du i år læne dig tilbage i mørket og nyde synes af diverse fashionfilm, når Fashion in Film Festival CPH for første gang afholdes i København.Fra på onsdag kan du opleve modens skabere på det store lærred, når filmfestivalen Fashion in Film Festival CPH afvikles under modeugen i København. Her kan du bl.a. opleve stumfilmskoncerter med livemusik, sjældent viste kortfilm og historiske fashionfilm. Samtidig kan du opleve og debattere, hvordan danske designere og brands arbejder med filmmediet.
Fashion in Film Festival stammer oprindeligt fra London, hvor den har kørt siden 2005, læs mere om festivalen nederst i denne mail. Festivalen har haft afstikkere i New York, Montreal, Prag og flere andre storbyer samt i København de to foregående år, der er derfor festivalens 3. udgave på dansk grund. Programmet vises under og efter modeugen i henholdsvis Cinemateket og Nikolaj Kunsthal. Du kan læse meget mere om dette års modefilmsfestival på fashioninfilmcph.dk.
Stumfilmskoncerter
30. jan. – 13. feb., Cinemateket, åbent for alle, 65,-
Se fantastiske filmkoncerter i Cinemateket og oplev en unik måde at se de specielle stumfilm. Se og hør særligt udvaægte musikere, der alle har arbejdet med filmene for at opnå de bedste live soundtrack til hver enkelt film. Med forskellige baggrunde og musikalske genrer er hver optræden med til at skabe en unik filmoplevelse på festivalen.
Paneldebat og præsentation: En dansk vinkel på fashion in film
Søndag den 3. feb. kl. 15, Nikolaj Kunsthal, åbent for alle, gratis entre
Film: Bl.a. Barbara i Gongini, Vilsbøl de Arce, Soulland, Sagafur, Mads Nørgaard, Hubert, David Andersen
Denne gang får festivalen en dansk vinkel, hvor formålet er at debatere og vise, hvordan danske brands/designere i deres kommunikation arbejder med filmmediet på forskellig vis. Hvilke nye muligheder giver mediet og på samme tid, hvad er faldgruberne? Vil mediet på sigt afløse catwalken? Vi har sammensat et spændende panel bestående af designer Prisca Vilsbøl, Barbara I Gongini og David Andersen, fotograf Noam Griegst, Christian Stadsgaard fra Kunstakademiets Designskole og Else Skjold fra Designskolen Kolding. Forskningsadjunkt på Kunstakademiets Designskole, Maria Mackinney-Valentin, vil være panelmoderator. Vi starter dagen med reception og velkomst ved moderator, Maria Mackinney-Valentin. Derefter visning af de danske filmproduktioner og efterfølgende paneldebat.