Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE, MODEUGE

CIFF løfter sløret for sæsonens nye tiltag

I The CIFF Gazette kan du blandt andet læse direktør Kristian W. Andersens tanker om messen og blive klogere på profiler som Astrid Andersen og Trine Lindegaard.
I The CIFF Gazette kan du blandt andet læse direktør Kristian W. Andersens tanker om messen og blive klogere på profiler som Astrid Andersen og Trine Lindegaard.

Modeugen nærmer sig, og det betyder blandt andet, at modemesserne så småt er i gang med at lancere sæsonens messeudgivelser.

I The CIFF Gazette kan du blandt andet læse profiler af spirende designere som Astrid Andersen og Trine Lindegaard, eller blive klogere på direktør Kristian W. Andersens tanker om den uden sammenligning største af de københavnske modemesser, CIFF i Bella Center.

Der er nemlig nye boller på suppen i de gamle messehaller i Ørestad – her tager man fx hul på det nye format Crystal Hall, hvor en række mindre kommercielle og mere eksperimenterende brands får lov at slå sig løs. Som noget nyt samarbejder CIFF desuden med Rasmus Storm, der står bag den københavnske konceptbutik Storm.

Alt det og mere endnu kan du læse i The CIFF Gazette, som du finder på messen – eller i en online-udgave lige her.