Ny direktør hos Aller
Heidi Lundehøj udnævnes pr. 1. februar til direktør for Aller Medias Client Publishing.Heidi Lundehøj udnævnes pr. 1. februar til direktør for Aller Medias client publishing division, der bl.a. udgiver gratismagasinerne Lime, Skøn og Where2Go samt laver kundemedier for Silvan, fitness dk og Lyngby Storcenter. Udnævnelsen er et resultat af et godt 2012 og sker i forbindelse med, at datterselskabet fusioneres ind i Aller Media.
”Vi kan konstatere, at vi med Aller Client Publishing har fundet en god og profitabel forretningsmodel for vores gratismagasiner og øvrige client publishing-aktiviteter. Heidi og hendes 41 medarbejdere har i 2012 leveret rigtigt gode resultater, hvor det er lykkes at skabe vækst på både top- og bundlinje. Heidi har derfor overbevist os om, at client publishing skal være et forsat indsatsområde for Aller fremover, og at hun skal stå i spidsen for arbejdet,” fortæller Per Ingdal, udgiverdirektør Aller Media i en pressemeddelelse.
Udnævnelsen sker i forbindelse med, at Aller Client Publishing integreres fuldt ind i Aller Media. Integrationen gennemføres for yderligere at styrke den positive udvikling i selskabet gennem øget tværfagligt samarbejde med resten af koncernen samt synergieffekter på drift og administration.