Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Ny nordisk Puma-chef er dansker

Puma Nordic har netop udnævnt danske Peter Bedsted som ny adm. direktør for virksomheden.
Puma Nordic har netop udnævnt danske Peter Bedsted som ny adm. direktør for virksomheden.

Puma hyrer ny direktør for det nordiske marked – og det bliver en dansker. Således er Peter Bedsted, der hidtil har været chef for det danske marked i Puma, nu tiltrådt stillingen som adm. direktør for Puma Nordic.

Peter Bedsted kommer til at lede virksomheden fra hovedkvarteret i Helsingborg og er samtidig fortsat også landechef for Danmark, hvor den daglige ledelse dog fremadrettet varetages af økonomichef John Lenger og Ole Lindgaard, salgschef.

Peter Bedsted, 52, har en lang karriere bag sig i sportsbranchen såvel som internt i Puma. Peter Bedsted blev chef for Tretorn Danmark i 1993, og tiltrådte 2001 stillingen som chef for PUMA Danmark.

“Grundet Peters mangeårige erfaring i Puma koncernen er han den helt rette til at lede PUMA mod nye tider, og fremadrettet sikre en struktureret opbygning af en stærk nordisk organisation, som skal udvikle og styrke PUMAs position i norden,” udtaler Ulf Kinneson, nuværende direktør for Puma Nordic, i en pressemeddelelse.

“Jeg har været i PUMA i mange år, og nærer en stor kærlighed til koncernen og brandet. Jeg glæder mig over, at jeg har fået denne mulighed, og ser frem til at begive mig i kast med de nye udfordringer d. 1. februar,” siger Peter Bedsted.