Topman-ejer går i salgstanker
Sir Philip Green, ejer af Topshop og Topman, overvejer nu at sælge en fjerdedel af aktierne i virksomheden til en amerikansk partner.Ejeren bag en af Storbritanniens største modekæder ligger i forhandlinger om at sælge en fjerdedel af aktierne.
Således har Sir Philip Green, ejer af Topshop og Topman, indledt forhandlinger med folkene bag det amerikanske modemærke J Crew om at sælge hele 25 pct. af aktierne i det britiske foretagende. Det skriver FashionUnited.co.uk.
Med en vurdering af de britiske kæder på imponerende 1 mia. pund, svarende til knap 9,3 mia. kr., forventes det, at Sir Philip Green vil tjene 250 mio. pund, altså 2,3 mia. kr., på salget.
Det antages, at Sir Philip Green har indledt forhandlingerne for at skaffe penge til at udvide Topshop og Topman yderligere på udenlandske markeder med særligt fokus på Kina og USA.
Topshop nyder stor highstreet-succes med 615 franchise-butikker i 39 lande. Og Arcadia Group, hvori Topshop og Topman indgår, omfatter også kæderne Evans, BHS og Burton. Sir Philip Green købte virksomheden for 800 mio. pund (7,4 mia. kr.) i 2002, og Arcadia siges at være 3.3 mia. pund (30 mia. kr.) værd i dag.
Kilde: FashionUnited.co.uk