Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

2012 i modebranchen: Line Høiby / Envii

FashionForums julekalender sætter hver dag i december branchefolk fra alle dele af dansk mode stævne til en lynhurtig snak om 2012 og udsigterne for 2013.
FashionForums julekalender sætter hver dag i december branchefolk fra alle dele af dansk mode stævne til en lynhurtig snak om 2012 og udsigterne for 2013.

FashionForums julekalender sætter hver dag i december branchefolk fra alle dele af dansk mode stævne til en lynhurtig snak om 2012 og udsigterne for 2013. I dag er designer for det nye mærke Envii, Line Høiby, i den varme stol.

Hvad har været højdepunktet i 2012

At svømme med søløver på Galapagos og at starte hos Envii og dermed begynde på et nyt kapitel i min karriere.

Hvad har været det sværeste?

En masse nye, uforudsete udfordringer, som nu heldigvis har gjort mig meget klogere.

Hvad glæder du dig især til i 2013?

At se Envii vokse, være med til at udvikle og sætte mit præg på brandet.

Hvad har været årets vigtigste modenyhed?

Kenzo’s comeback – og at jeg blev designer for Envii, selvfølgelig.

Har du lært noget nyt i år?

At selv den værste situation kan ende godt.

Hvad har været din bedste opdagelse i år?

At løbeturen rundt om søerne er blevet en halv kilometer kortere, he he.

Hvilken genstand kunne du ikke undvære i dit arbejde?

Min notesbog – hvis den blev væk, var jeg helt lost!

Hvad er dit fix?

Kaffe med masser af mælk – min kæreste laver en kop til mig hver morgen, som allerede står klar, når jeg står ud af sengen (er vist lidt forkælet.)
Og så er jeg afhængig af at læse modeblogs, troede det var ved at gå over, men nej..

Hvad ønsker du dig i julegave?

En kat! – Det har jeg gjort i mange år, gerne en der er stor, doven, blød og langhåret, men har endnu ikke syntes, det hang sammen med lange arbejdsdage og en lejlighed på Nørrebro.

Hvad er dit nytårsforsæt?

Ro i krop og sjæl.