06.12.12
Smartguy vil vækste for 122 millioner
Efter gårsdagens aktieemission, hvor yderligere seks millioner aktier blev udstedt, har Smartguy øget den kapital, der kan vækstes for.Efter gårsdagens aktieemission, hvor yderligere seks millioner aktier blev udstedt, har Smartguy øget den kapital, der kan vækstes for.
Smartguys børsnotering har indbragt selskabet 122 mio. kr., skriver Smartguy i en pressemeddelelse, og pengene skal bruges til international ekspansion.
“Organisationen skal udvikles og udvides, og vi skal nu investere i at blive blandt de førende navne inden for fashion på nettet i hele Europa. I første omgang handler det om de store markeder i Tyskland, Holland og Storbritannien, og snart kommer vi til at fokusere på Frankrig og Spanien,” skriver direktør i Smartguy Nicolai Kærgaard.
Smartguy steg onsdag med 1,8 pct. til 2,89 kr. pr. aktie – det svarer til en markedsværdi på 804 mio. kr.