Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

2012 i modebranchen: Keld Mikkelsen / DAY Birger et Mikkelsen

Keld Mikkelsen havde årets professionelle højdepunkt i november, hvor DAY åbnede - endnu - en butik i Oslo. FashionForum har åbnet endnu en låge i decemberkalenderen.
Keld Mikkelsen havde årets professionelle højdepunkt i november, hvor DAY åbnede - endnu - en butik i Oslo. FashionForum har åbnet endnu en låge i decemberkalenderen.

FashionForums julekalender sætter hver dag i december branchefolk fra alle dele af dansk mode stævne til en lynhurtig snak om 2012 og udsigterne for 2013. I dag er designer og direktør Keld Mikkelsen bag brandet Day Birger et Mikkelsen i den varme stol.

Hvad har været højdepunktet i 2012?

Day Birger et Mikkelsen har åbnet fire butikker i Norge i 2012 og tre af dem i Oslo. Den seneste åbnede 1. november, og selve den aften, hvor 600 mennesker stod i kø til et fantastisk event, arrangeret af vores norske kollegaer, var et profesionelt højdepunkt for mig.

Hvad har været det sværeste?

At få tid og plads nok til at forfølge alle de tiltag, som vi både synes er fornuftige og ønskelige.

Hvad glæder du dig især til i 2013?

Det er vel altid sådan, at når man kigger tilbage på året, der er gået, tænker man på, hvad man kan forbedre. I året, der kommer, – ja, så er det især de forbedringer, jeg glæder mig til – et skridt fremad! Så må jeg håbe, vi også kan levere dem…

Har du lært noget nyt i år?

Ja, forvent kun noget af dig selv – så bliver man ikke så nemt skuffet. Det lyder måske negativt og selvoptaget, men det ville faktisk være til glæde for alle, hvis alle efterlevede det.

Hvad har været din bedste opdagelse i år?

Jeg har opdaget, at jeg godt kan være nærværende uden at være tilstede.

Hvilken genstand kunne du ikke undværet i dit arbejde?

Mine briller!

Hvad er dit fix?

Dem er der mange af, og de fleste ikke specielt sunde, men i den lave ende: ingen hverdag uden kaffe!

Hvad ønsker du dig i julegave?

Ikke noget. Jeg har en ven, som siger, at hvis jeg ikke har det i forvejen, er det, fordi jeg ikke vil ha’ det! Men jeg glæder mig topmeget til venner og familie juleaften, der skal gåes til både maden og forberedelsen af den hele dagen.

Hvad er dit nytårsforsæt?

Har aldrig haft et, men jeg burde lære at se lidt lysere på tilværelsen, uanset hvordan den flasker sig.