Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Pandora årets højdespringer på C20

2012 ser ud til at blive året, hvor det hele vender for Pandora. Ifølge en ny analyse vurderer Sydbank, at Pandora-aktien bliver den mest stigende C20-aktie i år.
2012 ser ud til at blive året, hvor det hele vender for Pandora. Ifølge en ny analyse vurderer Sydbank, at Pandora-aktien bliver den mest stigende C20-aktie i år.

2012 ser ud til at blive året, hvor det hele vender for Pandora. Ifølge en ny analyse vurderer Sydbank, at Pandora-aktien bliver den mest stigende C20-aktie i år. Det skriver Business.dk.

Aktien er allerede steget næsten 126 pct. i år – langt højere end det gennemsnitlige niveau på 24,4 pct. Forklaringen er ifølge Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank, at Pandora har arbejdet heftigt på at højne virksomhedens indtjening.

“Først og fremmest har de fået styr på deres varesortiment. Pandora åbnede jo op for, at forhandlerne kunne sende smykker, der solgte dårligt tilbage. Det har betydet, at de nye varer i butikkerne sælger bedre,” siger han og fortsætter:

“Derudover har selskabet gennemført en række vigtige effektiviseringer,” siger Bjørn Schwarz.

Man skal dog huske på, at Pandora kommer fra en nedtur, der begyndte med selskabets børsnotering i 2010.

Aktiekursen er i dag stadig 64 pct. lavere for to år siden, hvor heftig debat om priserne samt dårlige nøgletal fra selskabet fik aktiekursen til at falde markant.

 Nu er udviklingen dog ved at blive mere stabil, mener Sydbank, der anbefaler at købe Pandora-aktier.

“Vi ser, at specielt den amerikanske forbruger er blevet i bedre humør på det seneste. Og én af Pandoras store forhandlere i USA, Signet har for nylig meldt om positive salgsudsigter i USA,” siger Bjørn Schwarz.

Og allerede i morgen kan vi få en god pejling af, hvordan det kommer til at gå Pandora resten af året.

“I morgen er det Black friday i USA, som er årets største handelsdag . Der får vi den første indikator for, hvor godt julesalget kommer til at gå,” siger Bjørn Schwarz.

Kilde: Business.dk