Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Konference: Styrk din eksport til Kina

Fredag d. 14. december afholder Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr konference om mulighederne for øget eksport til Kina
Fredag d. 14. december afholder Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr konference om mulighederne for øget eksport til Kina

Fredag d. 14. december kan danske SMV’er blive klogere på det kinesiske marked. Det sker, når handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr afholder en konference, der sætter fokus på de mindre danske virksomheders muligheder på det gigantiske  eksportmarked.

Udenrigsministeriet forventer en vækst i eksporten til Kina på omkring 15 pct. i 2012 – og selvom mange virksomheder allerede er godt med, er der et stort uudnyttet potentiale. Det er dette potentiale, du nu kan blive klogere på.

Blandt oplægsholderne er udover bl.a. ministeren og Eksport Kredit Fonden også virksomhedsledere fra mellemstore danske virksomheder med erfaringer fra Kina, som fx børnetøjsmærket Ticket to Heaven. Samtidig får man også mulighed for at møde eksportrådgivere fra Eksportrådet i Kina samt udveksle erfaringer med andre virksomheder med erfaringer fra det kinesiske marked.

Målgruppen er virksomhedsledere og ejere i SMV segmentet. Konferencen finder sted i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2, fredag den 14. december kl. 9:00 – 14:00.

For mere info og tilmelding, klik her.