Nye datoer får brands til at rykke fra CPH Kids
Som en reaktion på fremrykningen af børnemodemessen CPH Kids fra august til juni rykker de to danske børnebrands Danefæ og Hjort Copenhagen nu sin messeaktivitet til CIFF Kids i Bella Center.Som en reaktion på fremrykningen af børnemodemessen CPH Kids fra august til juni rykker de to danske børnebrands Danefæ og Hjort Copenhagen fra næste sæson messeaktiviteterne til CIFF Kids i Bella Center. Begge bakker ellers op om, at messerne skal rykkes tidligere frem – men alle messerne skal med på vognen før det kan lade sig gøre.
Hos Danefæ understreger man, at brandet har været glade og tilfredse med CPH Kids, som kaldes en ”lækker og innovativ messe.” Men samtidig er man ikke parat til to konkurrerende messer.
”Vi tror ikke på, at tiderne er til to messer, og vi har kunne mærke stigende frustration fra vore indkøbere over at skulle møde op to steder for at købe ind. Samtidig har det været et problem for os, at der er skåret en dag af messen,” står der i en pressemeddelelse fra Danefæ. Og samme toner lyder fra Hjorth Copenhagen.
”Det har været spændende at følge CPH Kids, og der har været virkelig gode tiltag, som har løftet niveauet op på et højere plan. Men nu føler vi, at det er tid til at sadle om – den økonomiske situation taget i betragtning, og for at fokusere på at få samlet mes- seaktiviteterne ét sted,” skrives der i pressemeddelelsen fra brandet, der samtidig giver udtryk for, at én enkelt messe ville gøre tingene nemmere.
“At fordele os på to messer er ikke en løsning på sigt, hvis vi skal fremme dansk børnemode på både nationalt og internationalt plan.”
Fremrykning afgørende
Begge brands bakker ellers op om, at flytte messerne tidligere frem i kalenderen. Men den opgave, skal løftes i fællesskab, lyder det.
”Det er godt med en tidligere messe dels for at følge trenden rundt omkring i Europa, dels for at få ordrerne tidligere i hus. Og også på grund af den stigende produktionstid i Asien. Vi synes, det kunne være super godt med en tidligere messe, men vi tror ikke på, at det er et projekt CPH Kids kan bære alene,” lyder det fra Danefæ, mens Hjort Copenhagen pointerer:
”Planen om at rykke messen fra august og frem til juni er en udmærket idé, men det vil kræve at hele Copenhagen Fashion Week flytttes med. Det er en omfattende proces, som kræver meget mere planlægning og samarbejde på tværs af messerne, end vi fornemmer, der er tale om på nuværende tidspunkt.”
Det har altså nu fået begge brands til at rykke deres aktiviteter fra Carlsbergs område til Bella Center. Og hos Hjort Copenhagen er man sikker på, at CIFF kan løfte opgaven.
”Vi tror på, at CIFF kids har kapacitet og erfaring til at skabe det grundlag der skal til, for at holde præsentationen af dansk børnemode oppe på et højt niveau, og sammen skabe et godt fundament fremadrettet,” lyder det, inden der afsluttes:
”Vi håber at flere vil følge med, så vi sammen kan skille os ud fra de kommercielle mærker og få lavet ballade i hallen igen.”