Dansk regntøj har styr på kemien
Danske regntøjsproducenter har styr på kemien. Det viser en nylig test af regntøj til børn, foretaget af Forbrugerrådets magasin Tænk.Danske regntøjsproducenter har styr på kemien. Det viser en nylig test af regntøj til børn, foretaget af Forbrugerrådets magasin Tænk. Det skriver Dansk Mode & Textil.
Tidligere undersøgelser har konstateret forekomster af skadelig kemi i regntøj, men den seneste undersøgelse frifinder alle testede set med undtagelse af ét, fra mærket Color Kids.
Undersøgelsen testede regnsæt af 13 forskellige danske mærker for blandt andet blødgørende ftalater, flammehæmmeren TCEP, flourforbindelser som PFOS, PFOA og en række FTOH’er, der kan bruges til impregnering af tekstiler.
Bedste klassificering
Testen fandt et indhold af ftalater i refleksen på ét af regnsættene, mens alle øvrige 12 mærker klarede prøven med den bedste klassificering; ’meget god’.
Anvendelsen af ftalater i refleksen på det positiv-testede sæt var imidlertid allerede stoppet inden testen og materialet skiftet ud, oplyser producenten Color Kids til Tænk.
Tøj og tasker også kemi-dukse For Aage Feddersen, miljøchef i Dansk Mode & Textil, betyder undersøgelsen tilfredshed med virksomhedernes kvalitetsniveau på kemisiden.
”Det er dejligt at konstatere, at virksomhederne får topkarakterer på så teknisk kompliceret et område som regntøj,” siger han og fortsætter:
”Tidligere på året så vi, at tøj og tasker er fri for skadelige stoffer (under en test foretaget af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, red.). Nu kan vi glæde os over dokumentationen på, at også regntøjet er i orden.”.
Kilde: DM&T