Konference: Lær om det brasilianske marked
Med 192 mio. forbrugere er Brasilien et kæmpe marked – og nu sætter en ny konference fokus på, hvordan du angriber det sydamerikanske land som et kommende marked.Brasilien er verdens sjettestørste økonomi og et af de lande, der kan være uhyre attraktive for danske brands. Med 192 mio. forbrugere er det et kæmpe marked – og nu sætter en ny konference fokus på, hvordan du angriber det sydamerikanske land som et kommende marked.
På konferencen, der afholdes på Børsen d. 3. oktober, vil man blandt andet kunne få et overblik over det brasilianske marked for tekstil- og designindustrierne, få et indblik i landets kultur og trends, lære om, hvordan man får bæredygtige samarbejdsaftaler med brasilianske partnere og få individuelle sessions med eksperter.
Man kan blandt andet møde repræsentanter for det danske udenrigsministerium, Gonçalo Mello Mourão, den brasilianske ambassadør i Danmark, ABIT – Brazilian Textile and Apparel Industry Association, WEAR – den danske tekstil organisation og FourC – Cross Continental Company Consulting.
På konferencen vil en række danske virksomheder, der allerede har succes på markedet, samtidig også dele deres erfaringer med Brasilien.
Hvis man tilmelder sig i august, er konferencen gratis. Ellers koster det 300 kr. at deltage.
Konferencen bliver afholdt d. 3. oktober 2012 fra 13.30-18.00 på Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K.
Tilmelding og mere info på thr@danskerhverv.dk