BTX afskediger to direktører
Afskedigelserne er del i en organisatorisk retænkning af koncernen.Hos BTX Group siger man nu farvel til to direktører. Således er Claus Sørensen og Max Schaumann Thomsen, respektivt direktør for Brandtex-divisionen og økonomidirektør i Brandtex blevet afskediget. De organisatoriske ændringer sker som led i en ny strategi med styrket fokus på den klassiske forretning. Det skriver Dmogt.dk.
Koncernen frasolgte tidligere på foråret en række brands, og heri skal grund til afskedigelserne findes. Forretningsmodellen skal gentænkes og sættes sammen på ny, hvorfor afskedigelserne ikke bliver erstattes med nye medarbejdere.
Styrket fokus
”Det er altid beklageligt, når man må tage afsked med medarbejdere. Efter frasalget til DK Company kan vi nu fokusere 100 pct. på Classic-divisionen, og med den ny strategi in mente har der været behov for et andet fokus og en anden sammensætning af holdet,” fortæller direktør Jesper Roe.
Koncernens ny fokus handler først og fremmest om BTX’ kernekompetencer inden for engrossalg og det klassiske modesegment.
Koncernens tilbageværende mærker Brandtex, Jensen, Ciso, Imitz og Signature har til sammen 5000 forhandlere fordelt på 15 markeder.
”Det giver os en solid position på det skandinaviske modemarked. En position, som vi vil styrke og udbygge. Vi vil ikke selv drive detailhandel, men vi vil meget gerne styrke vores produkter og ikke mindst vores gode relationer til mange dygtige købmænd i ind- og udland,” afslutter Jesper Roe.
Kilde: Dmogt.dk
Billede: Signature