Yves Saint Laurent skifter navn
Yves Saint Laurent har fået Hedi Slimane som kreativ leder - og nu vil han skifte brandets navn.Selvom Yves Saint Laurent døde i 2008 og stoppede med at designe i 2002 har hans brand levet videre. Senest med Stefano Pilato som chefdesigner kunne sløret tidligere på året løftes for, at designeren Hedi Slimane ville overtage roret. Og nu skifter han brandets navn.
Således kommer Yves Saint Laurent nu til at hedde Saint Laurent Paris. Det skriver Women’s Wear Daily.
Den nye branding introduceres i de kommende måneder og forventes på plads når Hedi Slimanes første kollektion – forår 2013 – rammer butikkerne. Ifølge Women’s Wear Daily beholdes det velkendte YSL-logo dog.
Hedi Slimane er efter sigende blevet givet total kreativ frihed for brandets image og alle dets kollektioner – og det er altså denne frihed, der nu bruges til at ændre brandet.
Kilde: Women’s Wear Daily
Billede: Yves Saint Laurent