Udenlandske stormagasiner satser på skoene
Det berømte newyorker-stormagasin Saks Fifth Avenue satser nu endnu hårdere på fodtøj. For fem år siden lancerede stormagasinet en ny strategi for sko-etagen, og nu ekspanderes der altså, så sko-etagen kommer til at fylde godt 5000 kvadratmeter.

En lang række af de prominente amerikanske stormagasiner satser i øvrigt på skoene lige nu, for både Macy’s og Barneys har moderniseret afdelingerne, mens også Selfridges og Harrods i London ekspanderer.
Håbet med ekspansionen er at mikset de tunge varemærker med nye upcoming ditto – tilføjelserne skulle gerne få omsætningen til at vokse samtidig med at butikkens image får et løft, siger Ron Frasch, der er chefindkøber i butikken.
”Folk siger, vi dedikerer for meget plads til de store brands. At der er meget Chanel, Prada, Louboutin og Gucci. (…) Kunderne ønsker mere modedrevne brands. De kigger efter nye mærker, som Nicholas Kirkwood,” siger Ron Frasch til WWD.com.
I Saks, der blandt andet også fører det danske herretøjsbrand Sand, betyder udvidelsen, at hele sortimentet nu forhandles på ét sted, både nye brands i butikken som Carven, Pierre Hardy, Proenza Schouler og gamle kendinge som Jimmy Choo, YSL, Alexander McQueen og Gucci.