Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Voldsom nedgang for Troldekugler

En illoyal distributør i USA har drænet 90 pct. af virksomhedens bundlinje.
En illoyal distributør i USA har drænet 90 pct. af virksomhedens bundlinje.

Lise og Peter Aagaards smykkekoncern, der står bag de populære Troldekugler, har haft en voldsom økonomisk nedgang i 2012. Trods stigende omsætning har en illoyal amerikansk distributør drænet bundlinjen. Det skriver Dagbladet Børsen.

Fyring af en illoyal distributør i USA har tvunget Lise og Peter Aagards virksomhed til selv at stable en platform i USA på benene. Og det har været dyrt. Sammen med andre voldsomme omlægninger i distributionen har det fjernet over 90 pct. af bundlinjen. Koncernresultatet før skat er dykket fra 125 mio. kr. til bare 12 mio. kr.

Det viser 2011-regnskabet fra Zen Capitals A/S, troldekuglernes moderselskab. Efter skat er der 13 mio. tilbage mod små 94 mio. kr. sidste år – og Lise og Peter Aagaard hæver da heller ikke udbytte.

Peter Aagaard forklarer til Børsen, at driftsselskabet Lise Aagaard Copenhagen A/S i 2011 på en gang hvar overtaget Troldekuglers distribution i USA og Skandinavien samt udskiftet distributørerne i Australien og Canada. Og det har givet ekstra store udgifter.

”Vores distributører i USA har brudt kontrakten ved blandt andet at starte et konkurrerende produkt. Der har været en voldgift, som han har tabt. Det var selvfølgelig ikke planlagt, at vi skulle lave så mange forandringer på en gang. Og det har været dyrt, men vi er konservative og har taget alle omkostninger i 2011, så nu har vi en rigtig god platform med over 1000 forhandlere i USA. Der er rigtig mange forbrugere, der samler Troldekugler,” siger Peter Aagaard.

Omsætningen steg i fjor faktisk med 10 pct. og der er også tale om en tocifret vækst. Men ellers er det op til Jan Stig Andersen, nytiltrådt adm. direktør i virksomheden, at se frem og komme med forventninger. Han tiltræder i denne uge.

Kilde: Børsen
Billeder: Troldekugler